Subscribe to TCC's Newsletter
(In Danish)

Aktiv projektledelse

Resultater gennem projektledelse Når en virksomhed skal gennemføre forandringer, er det både hensigtsmæssigt og naturligt at benytte projektarbejde. I de senere år har mange danske virksomheder og organisationer opnået gode resultater ved at nedbryde de traditionelle faggrænser og arbejde med tværgående projekter. Godt projektarbejde er en effektiv metode til at virkeliggøre en virksomheds strategiske mål. Men mens mange virksomhedsledere har haft succes med projektledelse, oplever andre, at det i praksis er svært at indfri forventningerne til de projekter, der er sat i gang. Alt for mange ressourcer bliver spildt pga. utilstrækkeligt projektlederskab. Aktiv projektledelse er en praktisk hjælp til alle, der arbejder med at opnå resultater i deres projekter. Forfatterne, der gennem kursus- og konsulentvirksomhed har en omfattende erfaring med projektarbejde, fortæller gennem konkrete eksempler og praksisrelateret teori om, hvordan det gode projektarbejde igangsættes og gennemføres. Der gives en række værktøjer, som kan bruges i praksis til at sikre en effektiv projektledelse. Som bogens titel antyder, nytter det ikke noget at læne sig tilbage og vente på, at resultaterne indtræffer. Projektledelse kræver, at nøglepersonerne er aktive hele forløbet igennem. Disse nøglepersoner er først og fremmest projektlederne og de topledere, som beslutter at iværksætte projekterne. God planlægning og et smittende engagement er de væsentlige kodeord for projektlederen. Planlægningen skal bl.a. komme til udtryk i en klar målsætning for alle deltagere. Engagementet opstår, når målene bliver tydeliggjort af konkrete milepæle, som deltagerne tror på, de kan nå. Projektet lykkes kun fuldt ud, når nøglepersonerne erkender, at resultater opnås af de mennesker, som involveres undervejs. Projektets deltagere har brug for, at deres indsats anerkendes, at arbejdet er sjovt og meningsfuldt, og at de er en del af en succes. Der er projekter nok at gå i gang med – god fornøjelse.
 

The Competence Company • Hestemollestrade 3 • DK-1464 Copenhagen K • Denmark • Phone +45 70 206 406