Det personlige samfund

Før i tiden drejede politik sig mest om økonomi og økonomisk fordeling mellem samfundsgrupperne. I dag kræver borgerne, at politik skal være i pagt med deres personlige værdier og moralbegreber. De lægger vægt på moralsk betonede politiske emner: menneskelig kontakt i velfærdssystemet, forbrydelse og straf, flygtninge og indvandrere, omgangen med naturen. De stiller krav til politikerne om åbenhed, troværdighed og vilje til at lytte. Det politiske system har store problemer med at få skabt forbindelsen til den ny tidsånd. Hos befolkningen viser det sig i form af en ringe respekt for det politiske arbejde, en manglende tiltro til politik og især blandt de unge en stigende ligegyldighed over for det politiske i traditionel forstand. Ralf Pittelkow går ind på konkrete politiske områder, hvor konflikterne mellem det politiske system og tidsånden viser sig. Han kommer med sine egne forslag til løsninger. 'Det personlige samfund' kaster et skarpt og anderledes lys på politik. Politik set nedefra, fra borgernes verden. Bogen er skrevet i et enkelt, klart og direkte sprog.
The Competence Company • Hestemollestrade 3 • DK-1464 Copenhagen K • Denmark • Phone +45 70 206 406


