Handlekraft

Handlekraft er Tune Heins seneste bog, udgivet i maj 2007 med sjældent flotte anmeldelser. Bogen er skrevet sammen med Stig Kjerulf.
Du kender uden tvivl mennesker, der snakker - og så kender du dem, der gør noget ved det. Ligesådan forholder det sig med organisationer. Nogle planlægger - andre fører deres strategier ud i livet. De har handlekraft. Måske den vigtigste ressource og kompetence af alle. Kun handlekraft kan gøre vores drømme og strategier til virkelighed. Uden den sker der intet.
I denne bog afdækker Tune Hein og Stig Kjerulf handlekraften. De viser, hvorfra handlekraften kommer, og hvordan du skruer op for den både personligt og i din organisation. Bogens omdrejningspunkt er en model, som illustrerer det helt afgørende samspil mellem lederskab, individ og organisation. Med baggrund i modellen udfoldes handlekraftens psykologi samt mulighederne for konkret at arbejde med at skabe handlekraft i organisationen. Endelig anviser forfatterne, hvordan handlekraft kan indarbejdes i blandt andet forandringsprocesser.
Anmeldelser:
"Jeg har i den forløbne uge brugt udtrykket pligtlæsning om denne nye danske handle-bog, og det vil jeg også sige her. ...Det er ikke bare en praktisk bog. Det er ikke bare en teoretisk bog. Det er en teoretisk forankret og praktisk reflekteret bog. ...Ikke flere ord om denne bog. Den skal læses. Den skal overvejes. Den skal drøftes med andre. Den skal danne grundlag for - handling."
Steen Hildebrandt, Dagbladet Børsen
"Bogen svæver i en noget nær perfekt balance mellem teori og praktik; Hein og Kjerulf forstår at beskrive tingene konceptuelt og analytisk, hvor der er behov for det, men sørger samtidig behændigt for at inddrage både konkrete og relevante eksempler på ledelsesmæssige udfordringer fra det virkelige liv."
Tobia Petri, Berlingske Nyhedsmagasin
"En rigtig god, brugbar, lærerig og praktisk bog om hvordan man som leder kan få tingene til at ske. For alle med interesse for ledelse."
Jette Landberg, Lektørudtalelse
The Competence Company • Hestemollestrade 3 • DK-1464 Copenhagen K • Denmark • Phone +45 70 206 406


