Du er her > Home > Business Speakers > Foredragsholder

Christina Steensgaard Høyer

 

Foredragsemner:

Small talk

Sig hvad du mener, og gør det du siger

Klar tale: Sælg din idé

Præsentationsteknik

Tilbage


Christina Steensgaard Høyer

Det er vigtigt hvad man siger. Men det er mindst lige så vigtigt hvordan man får det sagt. Den personlige relation gør, ganske enkelt, en stor forskel for hvilke resultater man opnår i de samarbejder, man indgår i med personale, samarbejdspartnere og kunder. Christina Høyer er personen, der kan fortælle om det. Hun træner til daglig professionelle, organisationsfolk og nybegyndere i kunsten at brænde stærkt igennem med sin personlighed og sit budskab, uanset om man er til et møde, i en konferencesal, til en reception eller en-til-en. Med udgangspunkt i de praktiske erfaringer og metoderne herfra, har hun nu en serie foredrag på repertoiret. Få indsigt i og forståelse for alle de uskrevne regler i mundtlig kommunikation – og lær en masse køreklare tips og ideer til næste gang der skal serveres et budskab med gennemslagskraft.

Christina Steensgaard Høyer, 41 år, arbejder i sin egen virksomhed med at træne mennesker i mundtlig kommunikation. Blandt kursisterne er såvel projektledere, der skal have forfinet teknikken til al sælge en ide, som it-folk, der skal trænes i at tale med kunder og brugere.

Siden uddannelsen fra Århus Universitet i musikvidenskab og erhvervsøkonomi har Christina Høyer arbejdet som projektleder, redaktør og radiovært i DR, som koncertarrangør og tilrettelægger i kulturlivet, og som konsulent for ledelsen i kulturhuse i konsulentfirmaet ICMM. Altid med kommunikation som primære arbejdsområde.

Som foredragsholder er Christina kendt for sin humoristiske og kompetente tilgang til emnerne. Udgangspunktet er, at lærer godt, mens man griner, både af sig selv – og af de gode eksempler fra det virkelige liv.

 
         
The Competence Company • Hestemøllestræde 3 • 1464 København K • tlf. 70 206 406 • fax. 70 207 407