Subscribe to TCC's Newsletter
(In Danish)

Christian Bason

Foredragsemner:

  • Globalisering
  • Ledelse i vidensintensive virksomheder
  • Nye værdier i arbejdet
  • Arbejdsliv og familieliv
  • Frie agenter og freelancere
  • Innovation i offentlig ledelse

 

Christian Bason er Business Manager i Rambøll Management og ekspert i nye tendenser på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet. Han har et omfattende kendskab til området både på branche og nationalt plan og kommenterer jævnligt i medierne på den nyeste udvikling inden for temaer som globalisering, beskæftigelse, arbejdsliv og ledelse.

Christian holder desuden løbende oplæg omkring emner som nye værdier i arbejdet, nye ledelses- og organisationsformer og balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Christian er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet og har været hos Rambøll Management siden 1995. Sideløbende har han blandt andet været ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han har været klummeskribent for Jyllands-Posten, Aktuelt og Ingeniøren, og indgår i Politikens analysepanel. Han har holdt oplæg for bl.a. DJØF, Ingeniørforeningen, Danmarks Lærerforening, PFA, Nordisk Ministerråd og EU Kommissionen. Christian er medforfatter til en ny bog fra Børsens Forlag med titlen "Arbejdets nye ansigter - ledelse af fremtidens medarbejder", som udkom i november 2003.

Foredragsemner:

◦Globalisering. Globalisering er en af tidens mest omtalte tendenser. Men hvad er globalisering, hvordan påvirker udviklingen virksomhederne og det danske arbejdsmarked – og hvad stiller globaliseringen af nye krav til ledere og medarbejdere?

◦Ledelse i vidensvirksomheder. Vidensvirksomheder er en helt særlig størrelse – også når det gælder personaleledelse. At lede vidensmedarbejdere er som at ”hyrde katte” – det kan være næsten umuligt at få dem alle til at bevæge sig i samme retning. Så hvordan udøver man alligevel strategisk ledelse og sikrer sammenhæng mellem virksomhedens mål og medarbejdernes adfærd?

◦Nye værdier i arbejdet.Nye krav til ledelse af fremtidens medarbejder: Med fremkomsten af det fleksible arbejde og nye værdier i arbejdet stilles der helt anderledes krav fra medarbejderne -- og til ledelsen. Hvordan leder man fremtidens medarbejder? Et muligt svar er motivationsledelse...

◦Familieliv og arbejdsliv. Fra balance til navigation? Balance mellem arbejdsliv og familieliv er umulig. Men måske kan man lære at navigere sig igennem skærene og klare det alligevel

◦Arbejdets frie fugle. Frie agenter på det nye arbejdsmarked. Freelancer, fri agent, atypisk beskæftiget -- kært barn har mange navne. De er (måske) fremtidens arbejdskraft, men hvem er de, hvad laver de, hvad tjener de, og hvorfor har de et sjovere og mere udviklende arbejde end almindelige lønmodtagere?

◦Innovation i det offentlige. Alle taler om innovation, men hvad betyder det i praksis? Og hvad indebærer innovation for den offentlige sektor? Hvilke områder kan man innovere på, hvad er de gode eksempler, og hvad indebærer performance management og øget effektmåling for mulighederne for at innovere?

The Competence Company • Hestemollestrade 3 • DK-1464 Copenhagen K • Denmark • Phone +45 70 206 406