Subscribe to TCC's Newsletter
(In Danish)

Claus Due

Claus Due fortæller om kundeloyalitet, CRM, CEM, B2B og kommunikation med indsigt og engagement som få!

Foredragsemner:
Se emner beskrevet nedenfor

 

Du møder næppe en foredragsholder, der har så stor en indsigt i ledelse, mennesker og deres samspil. Og som samtidig fortæller om det, så man drages og får lyst til at bruge hans modeller og erfaringer med det samme. Ikke uden grund, at han formodentlig er landet mest brugte foredragsholder om CRM og kundeloyalitet.

Ud over at være en brændende forkæmper for professionel nytænkning indenfor strategi, kundeloyalitet, B2B, forandringsledelse og kundedialog har Claus som få oplevet verden og har overlevet, så han kan tale om det.

Claus har lagt strategier med Drayton Bird og spist frokost med Phillip Kotler, drøftet Brasi-liansk Nationaløkonomi med Howard professor på en tømmerflåde i Amazonjunglen, trådt Prins Henrik over tæerne. Han har været direktør i reklamebranchen og radiobranchen samt bestyrelsesformand i analysebranchen og i brancheorganisation. Hans rådgivnings-virksomhed Due & Partners er kåret som Gazellevirksomhed 2 gange. 

Claus Due er værd at høre på! 
Claus har været rådgiver og træner for virksomheder som Mærsk, Udenrigsministeriet, Energiselskabet OK, Microsoft, SAS, Eurest, LEGO, AO, Landbrug & Fødevarer, IATA, Egmont, Ofir & Søndagsavisen, FDB, Scandinavian Tobacco Group, TRYG, NESA (Dong). 

Han er skattet foredragsholder fra USA i vest til Moskva i øst. Island i nord og Dubai i Syd, ligesom tusindvis af Microsoft ansatte verden over har kunnet høre ham holde webforedrag om CRM og kundeloyalitet.

Du har sikkert læst nogle af hans mange bøger fx Business to Business Markedsføring, Intern Markedsføring, Integreret Markedsføring, Annoncer der virker, Lønsomhedsstyret Loyalitets Ledelse, Krisevinder. Han har skrevet adskillige forskningsrapporter om reklamens effekt samt oceaner af faglige artikler.

Eventyrer og pioner
Claus er en eventyrer med dybdedyk i Caribien. Han har dykket og svømmet med delfiner i Rødehavet og drevet til havs i The Great Barrier Reef. Svømmet om kap med hajer i Caribien.  Været svæveflyver og sprunget i faldskærm, svømmet mellem piratfisk og fanget alligatorer med hænderne i Amazonas. Rejst verden rundt og optrådt i TV shows i Hollywood og verdensmesterskaber som Jitterbug Rock’n’Roll dancer og showdancer.

Pioner i Internetmarkedsføringen med Danmarks første kommercielle e-maildatabase, introducerede i sine bøger begreberne Integreret Markedsføring, Corporate Branding, Individual Branding i Skandinavien og har udviklet adskillige nu bredt anvendte manage-mentmodeller inden for kundeloyalitet og implementering. 

Claus Due byder på indsigt, erfaring og engagement som få.

 

Foredragsemner:

Krisevinder - workshop
- Gør virksomheden til krisevinder
Det kan godt være, at der er efterspørgselskrise, men derfor behøver din virksomhed jo ikke gå i sort. Der er altid vindere i en krise. Bliv krisevinder og kom bedre ud af krisen end konkurrenterne. Få inspirationer til, hvordan du optimerer ressourcerne, får mere ud af salgs- og marketingsindsatsen og ikke mindst holder gejsten højt i organisationen.

Customer Profitability Management
- Tjen mere på kunderne med samme men mere målrettede indsats
Gør som virksomhederne OK, Plannja og AO. Kortlæg kunderne på en ny og bedre måde og brug salgs-, marketing-, og serviceressourcerne på de kunder, hvor I får mest ud af indsatsen. Bliv dus med tre resultatorienterede ledelsesmodeller, som medarbejderne nemt tager til sig som deres. Og bliv overrasket over, hvor hurtigt resultaterne viser sig på bundlinjen!

Customer Experience Management
- Lær at se jer selv med kundernes øjne og styrk kundeloyalitet og indtjening
Følg med i udviklingen i dine kunders og markedets oplevelser af jer real time på din pc. Lad den kundeansvarlige få en email alarm, hvis én af hans kunder ikke er tilfreds nok. Lær at agere hurtigt og effektivt på de udfordringer og muligheder, der opstår, når kunderne har kontakt med jer på websitet, i telefonen, i butikken, efter salgsbesøget eller når varen er leveret. Med den nyeste cloud baserede analyseteknologi får du en konkurrencefordel, fordi du kender markedets og kundernes holdninger længe før konkurrenterne.

Customer Relationship Management - lederworkshop
- Skal I i gang med CRM? Så er dette den bedste start!
Sådan startede Energiselskabet OK deres CRM projekt, der blev en bundlinjesucces allerede, inden CRM systemet var installeret. På workshoppen får I en fælles definition på, hvad CRM er og skal gøre for jer. I får et fælles sprog, der sikrer bedre dialog om CRM efterfølgende. I undgår de traditionelle faldgruber, I diskuterer ambition og mål, ligesom I tager de første skridt i retning af en slagplan for projektet. Det er da meget godt nået på et par timer!

CRM videre
- I har haft CRM nogen tid og vil gerne have mere ud af det
I er sikkert rimelig tilfredse med udbyttet af jeres CRM investering. Men I kunne godt tænke jer, at få endnu mere ud af det. Eller at I tog skridtet videre og blev mere avancerede brugere af CRM. Gør CRM til et redskab for ledelsen og en kultur for organisationen. Skab en ny gejst omkring CRM i organisationen med nye måder at arbejde med CRM på. Gør det en mere integreret del af virksomhedens arbejdsgange. Start med inspiration til hvordan!

SOScrm®
- Er CRM projektet kørt fast? Lad os bringe det på sporet sammen!
Somme tider bliver et CRM projekt ikke den succes, man regnede med. Medarbejderne benytter ikke systemet nok. De er allerede trætte af det. Leverandøren leverer ikke efter planen. Implementeringen er kørt fast, og systemet kører ikke efter hensigten. Der er mistillid til dataene og måske også de CRM ansvarlige. Der er måske endda tale om mudderkastning og de gamle excel regneark er atter i sving som alternativ til CRM systemet. Brug 2 timer til at få kastet friske øjne på projektet. Bliv introduceret til løsningsmodeller og organisatoriske redskaber, så I kan få projektet og CRM investeringen på rette kurs igen.

Organisatorisk Implementering
- Sådan får du medarbejderne som medspillere i processen
Uanset hvilke forandringsprocesser, virksomheden er i gang med, så er udfordringen den samme. Hvis medarbejderne ikke er parate til at sige ja til ledelsens planer, så er svaret reelt nej. Medarbejdsopbakning handler alene om parathed. Bliv introduceret til sekspunktsplanen, der sikrer medarbejderparathed. Kurset er baseret på modellerne fra bestseller bogen ”Intern Markedsføring”, der er solgt i mere end 5.000 eksemplarer.

Kundeloyalitet
- Hvad er kundeloyalitet, og hvad skal der til for at opnå loyale kunder?
Kunder er hverken illoyale eller troløse! De vil meget gerne være loyale, for det er meget nemmere for dem. Problemet er bare, at kun få virksomheder gør sig fortjent til kundernes loyalitet. Det kræver blandt andet en viden om hvad, der er afgørende for kunderne. På 2 timer får du en langt bedre forståelse for, hvad kundeloyalitet er i relation til din virksomhed, og du bliver i stand hvad til at finde ud af hvad, der sikrer loyaliteten.

Integreret B2B Markedsføring
- Effektive redskaber til markedsføring og salg i en kompleks verden
Integreret markedsføring er tredimensionel: Integration af indsatsen overfor beslutningsprocessens deltagere. Integration mellem de mediagrupper og medier, der tages i anvendelse samt integration af indsatsen over tid. Integreret markedsføring skaber overblik og forenklet effektivitet i en kompleks verden, hvor konkurrenterne markedsfører endimensionelt eller måske todimensionelt.

B2B indkøbsadfærd
- Jo bedre, du kender du beslutningsprocessen desto tættere er du på salget
Når virksomheder og organisationer køber ind eller skal vælge samarbejdspartner er der ofte mange personer involveret. Hvor mange og hvilke afhænger af beslutningssituationen. Personerne spiller forskellige roller i processen, har forskellige succeskriterier såvel som officielle og uofficielle bevæggrunde for deres valg. De skal derfor motiveres på forskellige måder, på forskellige tidspunkter og med forskellige budskaber. Lær metoder til at kortlægge B2B indkøbsadfærden.

Annoncer, der virker
- Det er så lidt, der skal til for at få meget mere ud af annoncekronerne!
Det er ikke usædvanligt, hvis du kan øge dine annoncers effekt med mere end 50% blot ved at justere nogle ting i annoncen. Få dine budskaber til at blive læst, husket og elsket. Bliv bedre til at skabe annoncer, der tiltrækker sig målrettet opmærksomhed. Vælg det rette budskab og kommuniker det effektivt. Bliv klogere på billedvalg, overskrifter og tekst, farvers betydning. Og meget mere! Erfaringer fra flere tusinde annoncetest kan blive jeres på 2 timer.

Jobannoncer, der virker
- Drop vanetænkningen og udarbejd effektive og unikke jobannoncer
Hundredvis af jobannoncører har allerede været på kursus! Gør som dem! På 2 timer får I rusket op i vanerne og er på vej til bedre jobannoncer, dvs. annoncer, der kommunikerer det unikke ved job og arbejdsplads, og som tiltrækker de personer, der passer allerbedst til det job, du skal besætte. Få jobannoncer, der opbygger image, og som gør det endnu nemmere at få de rette ansøgere i fremtiden.

The Competence Company • Hestemollestrade 3 • DK-1464 Copenhagen K • Denmark • Phone +45 70 206 406