Subscribe to TCC's Newsletter
(In Danish)

Gitte Koldtoft

Foredragsemner:

  • Ultimativ arbejdsglæde
  • Wauw effekten

 

 

 

 

Gitte Koldtoft har en bachelorgrad i retorik og massekommunikation ved Københavns Universitet.

Hendes erfaring rækker vidt; fra 4 år som chef for personlige trænere og kostvejledere i ”SATS” kæden, 3 år som coach og speaker hos ”Making a Difference a/s”, 14 år som aerobicinstruktør i diverse virksomheder, fast skribent på månedsmagasinet Q, forfatter til bøgerne ”Wauw-effekten” og ”Mere energi” og selvstændig foredragsholder. 

For Gitte er uddannelse noget, der aldrig stopper, og hun tager bl.a. til USA en gang om året for at lade sig inspirere af verdens førende undervisere inden for coaching, sundhed og personlig udvikling.

Psykologien bag Gittes kommunikation er: 
Alt, hvad vi gør som mennesker, gør vi for at undgå smerte og opnå glæde. Ved at skærpe vores fokus på glæden, bliver det meget nemmere at skabe den energi, der skal til for at få det optimale ud af livet på alle planer.

Mennesker, der har det godt med sig selv, ”performer” bedre. Igen og igen viser det sig, at det er de bløde værdier, der skaber de hårde resultater – og de resultater kan læses direkte på bundlinjen

Gitte er en dynamisk foredragshumorist - der virkelig kommer ud over rampen med sit budskab om at styre energien optimalt, for at skabe top præstationer. Gitte kan tilpasse sine indlæg til din virksomhed. Du kan vælge imellem et hurtigt energi-kick, 1½-2 timers dybere refleksion, fyldt med praktiske øvelser, som holder energien og humøret oppe, eller en halv til hel dags workshop, hvor I kan nå at tage nogle dybere spadestik.

 

Foredrag:

Ultimativ arbejdsglæde
”Jeg glæder mig hver morgen til at møde på arbejdet, og jeg ved, at jeg gør en kæmpe forskel”

Flere virksomhedsledere får øjnene op for, at det kan betale sig at investere i medarbejderens trivsel. Det er mere enkelt, end du tror, og processen begynder hos dig selv. Har du lyst til en sund og sjov hverdag både på arbejdet og i fritiden, så lad os sammen få energibarometeret op at ringe!

Din og virksomhedens udbytte ved foredraget ”Ultimativ arbejdsglæde” er:

  • at glade positive medarbejdere præsterer bedre, har færre sygedage og mindre stress
  • at det bliver sjovere at gå på arbejde, når vi ved, hvordan vi skaber begejstring
  • at alle ved, hvordan de kan gøre en forskel for den enkelte kollega
  • at alle ved, hvilke værdier den enkelte kollega sætter højt
  • at alle bliver ”klædt på” til at være forandringsparate i en verden, hvor det eneste sikre er, at alting er i forandring
  • at alle lærer enkle coaching teknikker, der får det bedste frem i os selv og andre
  • at det er de bløde værdier, der skaber den hårde valuta. Færre sygedage, mindre medarbejderudskiftning og et højere præstationsniveau kan læses på bundlinjen.

Wauw effekten

Gitte Koldtoft forklarer, hvilke strategier der skal til for at skabe energi og balance i hverdagen.

Bruger du din kærlighed, din krop, dit helbred, din økonomi, din hjerne, dine talenter og dine muligheder optimalt? Uanset hvilke forskellige mål vi har, er strategierne de samme. Med coaching skaber du energi, positive overbevisninger, sunde daglige ritualer og et liv fyldt med passion og glæde. Dit potentiale er ubegrænset, og du er altid ansvarlig 
for din egen tilstand – så hvad stopper dig fra at tage ”action”?

Med ”Wauw effekten” vil du:

  • Skabe motivation
  • Styrke din selvtillid
  • Sætte mål
  • Frisætte din emotionelle, mentale og fysiske energi
  • Opnå bedre balance i dit liv med energistyring
  • Sætte nye standarder for dig selv
  • Lære at finde ind til dit autentiske jeg – den del af dig, der ved, hvad du brænder for
  • Droppe dagligdagens ”energirøvere” og erstatte dem med ”energigivere”
  • Droppe brok, selvkritik og perfektionisme og erstatte det med positive tanker, ord og handlinger

The Competence Company • Hestemollestrade 3 • DK-1464 Copenhagen K • Denmark • Phone +45 70 206 406