Lars Sander Matjeka
Foredragsemner:
- Intuitiv ledelse
- Real-time Story Telling – fortæl historien mens den sker
- Udvikling gennem maleriet – af individet og virksomheden
Ledelse med intuition frem for teori Lars Sander Matjeka er en spændende foredragsholder, der udvider éns grænser for, hvad "man" kan og ikke kan. Der bliver rykket ved fordomme og det sker ikke ud fra de gængse normer for "dos and don’ts" - men ud fra hvad ens egen intuition fortæller er det rigtige i en given situation.
Når man kaster et blik på Lars Sander Matjekas karriereforløb, er der intet, der afslører hans interesse for "den sjette sans". Han har været hele turen rundt i uddannelsesforløbet hos A.P. Møller. Senere blev han chefkonsulent i EDB Gruppen A/S og tog HD i udenrigshandel ved Handelshøjskolen i København. Videre til stillinger som marketingdirektør i hhv. Cognos A/S og GE Capital IT Solutions A/S, samtidig med at han tog International Advertising Associations diplomuddannelse på Den Danske Reklameskole og overbygningen PAC 2001 Degree i England. I 2001-02 var han selvstændig foredragsholder, kommunikationsrådgiver, coach, billedkunstner og meget andet. Ud over at være forfatter er han i dag Business Unit Manager i reklamebureauet Gorm Larsen & Partners A/S.
Parallelt med det "traditionelle" karriereforløb har Lars Sander Matjeka taget uddannelser inden for coaching som ledelsesværktøj, intensiv personlig udvikling, clairvoyant rådgivning, meditation og healing. Ikke for at være mystiker, men fordi det blev mere og mere indlysende for ham, at "den menneskelige faktor" er mindst lige så vigtig for en leder som et fagligt fundament.
Som deltager i hans kurser og tilhører til hans foredrag oplever du et engageret og motiverende menneske med en smittende evne til at komme ud over rampen og skubbe til dine overbevisninger og holdninger. Du får mod til at tro på din intuition i de situationer, hvor lærebøgerne ikke slår til. Du får inspiration til at bruge kreativitet som middel til at komme videre fra virksomhedens status quo. Og du får en indsigt i, hvordan du kan udnytte de åndelige kræfter til at nå dine egne og din virksomheds mål.
The Competence Company • Hestemollestrade 3 • DK-1464 Copenhagen K • Denmark • Phone +45 70 206 406


